|
EVergreen ladestandere er et fleksibelt system, der imødekommer de gængse parkeringssituationer. Dermed kan brugeren lade de steder, han eller hun naturligt kommer i løbet af sin dag: hjemme, på arbejdspladsen, ved stationen, i forbindelse med indkøb osv. Behovene dækkes af modellerne til offentlig ladning, semi-offentlig ladning og hjemmeladning.
Sammen med fleksible betalingsmetoder giver det brugeren stor frihed og tryghed – hvilket vil være med til at fremme implementeringen af elkøretøjer.
Ladestandernes indbyggede intelligens sikrer, at elkøretøjerne automatisk lades op, når prisen er lavest eller CO2-udledningen mindst. Samtidig er der værktøjer til at lave grønne regnskaber. Med andre ord tilgodeses både brugeren, samfundet og miljøet.
|